Leasing klarede sig overraskende godt i 2012
Trods indgreb fra regeringen, var 2012 et udmærket år for leasingmarkedet.
Interesseorganisationen "Finans og Leasing" opgør hvert år statistik over organisationens medlemmers salgstal. Rekordåret var 2011, hvor der blev leaset ud for 26,7 milliarder kroner, hvor især 4. kvartal tordnede frem, efter det blev offentliggjort, at regeringen havde et udspil på vej, der kunne gøre det mindre attraktivt at lease.
2012 blev varslet som det år, hvor leasing vil blive nedjusteret drastisk, men nye tal fra 2012 viser, at markedet ikke er blevet nær så ramt som ventet. I hele 2012 blev der leaset ud for 25,3 milliarder kroner, altså et fald på kun 1,4 milliarder, eller hvad der svare til 5,2 %.
Der vil snart blive offentliggjort tal fra 1. kvartal i 2013, hvor det skal vise sig, om leasing er på vej frem igen.